24. aug. 2018
Af Annemette Mikkelsen

Maria Montells elskede hund forsvandt - nu er den hjemme igen

Maria Montell 
Maria Montell
Foto: Martin Høien
Sangerinden Maria Montells elskede hund, Fine, var sporløst forsvundet. Efter et opslag på Facebook blev sagen dog opklaret – og Fine er nu tilbage hos familien.

Sangerinden Maria Montell havde forleden en hektisk aften. Efter en lang dag skulle familien samles til aftensmad - men noget var anderledes.
Den lille plyssede hund, Fine, var ingen steder at se. Efter flere kald var der stadig ingen reaktion fra FIne:

– Jeg tænkte, at det var meget underligt, at hun ikke var der. Vores hund er aldrig løbet uden for havelågen. Så vi begyndte at lede rundt omkring i huset og ude på marken med pandelamper på, fortæller Maria.

Jagten begyndte

Tankerne vrimlede rundt i sangerindens hoved, som på daværende tidspunkt var alene med børnene, da gemalen, Tomas Villum Jensen, filmede dokumentar i Afrika.

Derfor måtte naboerne tilkaldes, og så gik jagten ellers i gang efter lille Fine. Maria kørte rundt og ledte og ledte, men hunden var ingen steder at finde. Hun ringede derfor til politiet, som anbefalede hende at skrive et opslag på Facebook.

Facebook gjorde udslaget

Efter at Maria hurtigt havde skrevet et Facebook-opslag, gik det op for hende, at Tomas ikke anede, hvad der foregik.

– Er der nogen, som virkelig elsker sin hund, så er det Tomas. Det var ikke lige så fedt, at jeg blev nødt til at skrive det på Facebook, når han ikke anede, hvad der foregik, siger Maria Montell.

Tomas blev dog briefet, og efter 25 minutter fik Maria en henvendelse. Fine var fundet, og et lettelsens suk gik gennem familien.

– Det er jo menneskets bedste ven og et medlem af familien. Man tænker jo bare det værste - at den måske er blevet kørt over eller noget, siger sangerinden.

Fine er i dag tilbage hos familien i trygge rammer, og alle er i god behold.

Læs mere om: