5. maj. 2018
Af Karina Didriksen

Oh Land imponeret over sønnen: Har arvet mors talent

Oh Land.
Oh Land.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Sangerinden Oh Land er mor til toårige Svend, som har vist sig at have et rigtig godt øre for musik - ligesom sin mor.

Oh Land nyder at være mor til sønnen Svend på to år og tre måneder, der på trods af sin unge alder allerede viser tegn på et musikalsk talent.

- Der er totalt meget gang i ham, han er meget livlig og utrolig musikalsk, fortalte sangerinden til BILLED-BLADET til ELLE Style Awards og tilføjede:

- Men det burde jo heller ikke komme så meget bag på mig, når hele min familie er klassiske musikere!

Sønnen kan genkende tonearter

33-årige Oh Land med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius er datter af operasangerinden Bodil Øland og komponisten Bendt Fabricius.

Hun har sønnen med sin eksmand, billedkunstneren Eske Kath, og hun glæder sig over, at Svend har arvet hendes gode øre for musik.

- Det er virkelig sjovt at se. Han kan huske tonearter på forskellige sange, og han nægter at synge visse sange, hvis man spiller dem i forkerte tonearter, fortalte Oh Land med et grin.

Læs mere om: