1. jul. 2020
Af Karina Didriksen

Peter Mygind spreder glæde med ny musikvideo

Peter Mygind.
Peter Mygind.
Foto: Søren Lamberth
Skuespilleren Peter Mygind har indspillet to Gustav Winckler-klassikere med tilhørende musikvideoer. Du kan se dem her i artiklen.

”Gem et lille smil til det bli’r gråvejr”, sang Gustav Winckler i 1975, og nu har sangen fået nyt liv af Peter Mygind.

Den 56-årige skuespiller har nemlig valgt at indspille den gamle, danske klassiker i en moderne version sammen med Gustav Winckler-hittet ”Kondisangen” fra 1971.

Peter Mygind har også lavet to skønne musikvideoer til sangene, som han har lagt op på Instagram. BILLED-BLADET har fået lov at dele videoerne, som kan ses herunder.

Myginds danske favoritsange

Der er en helt særlig grund til, at Peter Mygind har valgt at genindspille Gustav Wincklers sange.

- Jeg elsker de to sange og håber, de vil sprede lidt godt humør i hele Danmark, når vi nu sammen rejser os efter corona-nedlukningen, fortæller han til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Sangene er ved at blive lagt på Spotify, og min plan er at indsynge 13 af mine danske yndlingsklassikere og komme ud og spille dem live til næste år.

Peter Mygind har lavet videoerne med Ivar Lind Greiner, mens Susanne Ørum synger kor.

Læs mere om: