18. maj. 2023
Af Luise Marie Bekker

Phillip Faber og hans hustru bliver snart forældre til to: Sådan forbereder de sig

Phillip Faber og Selma Mongelard Faber.
Phillip Faber og Selma Mongelard Faber.
Foto: Martin Høien
Phillip Faber og Selma venter endnu en dreng.

Phillips højgravide hustru, Selma Mongelard Faber, er sat til at skulle føde i juni, og Phillip har planlagt at tage sig nogle uger dedikeret til familien.

Han har netop haft sin sidste koncert med DR Pigekoret, og det falder altså sammen med den snarlige fødsel.

– Det var ikke tanken, jeg skulle blive freelancedirigent samtidig med, at vi bliver forældre igen. Det var ikke så godt planlagt. Så jeg har aflyst koncerter til Sankt Hans med Aalborg Symfoniorkester. Sådan er livet, fortæller han.

Tager nogle uger ud af kalenderen

Oven i købet skal Selma instruere en operaforestilling efter sommerferien.

– Så der tager jeg nogle uger ud af min kalender og tager med som babysitter. Så træder Selma til, når der skal ammes. Det glæder jeg mig sgu til! smiler Phillip.

Selma er begyndt at finde babytøj frem fra kælderen.

Og på den måde er det ganske praktisk, at parret venter endnu en dreng.

– Det er overraskende små størrelser, der hænger på tørresnoren nu. Og jeg har en ny babyseng, der skal samles, fortæller den kommende far til to.

Han og Selma er i forvejen forældre til August, der fylder seks år til august.

Læs mere om: