Rasmus Seebach julehitter igen
Der er ingen tvivl om, at Rasmus Seebach er én af de mest populære danske musikere i nyere tid.
I år er han igen aktuel med en fem år gammel sang.
"Lille Store Verden" skrev han til julekalenderen "Juleønsket", der blev sendt første gang i 2015. Men sangen er fortsat et hit.
Mange ser med
TV 2 sender i 2020 igen "Juleønsket" som deres bud på årets julekalender til hele familien.
Hvis man ser på seertallene, er det absolut ikke en skuffelse for juleglade danskere, for mange følger stadig med.
For den første uge ligger de første afsnit af "Juleønsket" med mellem 750.000 og 900.000 seere.
På hitlisterne
Titelmelodien til "Juleønsket" står Rasmus Seebach bag.
Siden 2015 har han hittet med "Lille Store Verden", der tre år efter var den mest streamede julesang hos YouSee Musik.
I år er sangen fortsat aktuel og på Spotify er julehittet den øverste på listen over Rasmus Seebachs mest populære sange.