Rasmus Seebach på dybt vand: Det har han ikke prøvet før
Det er er 12 år siden, at Rasmus Seebach hittede med ”Engel” og for alvor blev kendt af alle danskere. Siden 2009 er det blevet til masser og hits.
Den 41-årige popsnedker er aktuel med et nyt nummer, og i den forbindelse har han kastet sig ud på dybt vand.
Fortrød mange gange
I forbindelse med musikvideoen til ”Så længe vi danser” har Rasmus Seebach nemlig skullet lære en koreografi.
- Da jeg sad og skulle finde på et eller andet visuelt til den her musikvideo, tænkte jeg: ”Hvad har jeg ikke turde gøre endnu? Er der noget, jeg ikke har prøvet?” siger Rasmus Seebach, som indså, at tiden var inde til at kaste sig ud i et dansenummer.
- Jeg gør det sgu, tænkte jeg. Jeg nåede at fortryde mange gange. Skal jeg stå på et shoot med alle mulige rigtige dygtige dansere og så mig i midten?, tænkte han skeptisk, men han er i dag lykkelig for, at han tog udfordringen op.
Men det krævede også hårdt arbejde, for Rasmus Seebach har ikke erfaring med dans.
- Det er ikke fordi, det er min stærkeste side. Det er skidesjovt at danse, og jeg kan nærmest ikke lade være, når der er et fedt groove. Men det kan man gøre sammen med en fadøl, siger han med et smil.
Danser med Holger
Hjemme i privaten nyder han også at give den gas sammen med sønnen Holger på fire år.
- Jeg kan love dig for, at Holger og jeg danser meget. Vi sætter høj techno på eller dance. Det, synes han, er fedest, og så fyrer han den af. Det er også en rigtig drengedans, vi står ikke og har en fed serie. Det handler om at give sig hen, og så bare fyre den af.
I musikvideoen til ”Så længe vi danser” skulle Rasmus Seebach netop lave en koreograferet danseserie, og optagelserne stod på i 15-16 timer, før det hele var i kassen.
Se den nye musikvideo her.