Richard Ragnvald: Derfor fortsætter jeg med at synge

Richard Ragnvald.

Richard Ragnvald.

Foto: Birger Storm
Dansktop-stjernen Richard Ragnvald er midt i 70’erne, men han har bestemt ikke tænkt sig at stoppe karrieren lige foreløbigt.

I mere end 60 år har Richard Ragnvald levet af at optræde, og den folkekære Dansktop-stjerne har tænkt sig at fortsætte mange år endnu.

Karrieren kører stadig på skinner for den 74-årige sanger, og han har haft rigeligt at se til, mens hele Danmark var lukket ned på grund af coronakrisen. 

Det er nemt at give BILLED-BLADET i julegaveKlik og læs hvordan!

- Jeg var så heldig, at jeg har jeg været rundt på 337 plejehjem i Danmark på en speciel scenevogn, fortæller Richard Ragnvald til BILLED-BLADET og fortsættter:

- Jeg tror, jeg er den eneste danske solist, som har optrådt gennem hele coronakrisen, og resten af året er helt booket ud.

Et fantastisk liv

Richard Ragnvald fylder 75 til næste år, og han fortæller, hvorfor han fortsætter med at synge i stedet for at gå på pension.

- Jeg er sikker på, at det er musikken, der holder mig i gang. Jeg startede i 1959, og jeg har haft et fantastisk liv og har et godt helbred, konstaterer sangeren og tilføjer med et smil:

- Hvis jeg skulle leve mit liv om, så ville jeg lave nøjagtig det samme!

Søndag den 10. oktober optrådte Richard Ragnvald i en særlig jubilæumsudsendelse af ”Giro 413” på P5 sammen med nogle andre Dansktop-stjerner.

Foto: Birger Storm

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden