19. jan. 2018
Af John Lautrup

Sanne Salomonsen: Alle hendes musikalske mænd

Sanne Salomonsen
Sanne Salomonsen
Foto: Hanne Juul
Sanne Salomonsen har levet livet og haft masser af mænd. De fleste fra musikkens verden.

Sanne Salomonsen, 62 år, har ikke bare viet sit liv til musikken, sådan som hun på rørende vis demonstrerer i årets X Factor. To gange er hun også blevet viet til musikalske mænd.

I det hele taget har hele Danmarks rockmama levet rock'n roll-livet med mænd fra branchen, som det kraftig blev antydet i det første afsnit af X Factor.

Uartige Blachman

Thomas Blachman ville nemlig vide, om hans nye dommerkollega en gang havde haft noget kørende med Thomas Helmig.

- Du er uartig, svarede Sanne Salomonsen med et smil, hvorefter hun med glimt i øjet tilføjede:

- 80'erne var skønne. Vi havde travlt med alt muligt ... andet end det, vi måske skulle have travlt med.

Mænd med noget ved musikken

Sanne Salomonsens første ægtemand var bassisten, Bo Stief, som hun var gift med fra 1975 til 1980.

Derefter var hun i nogle år sammen med Morten Kærså fra "Sneakers", inden hun i 1985 blev gift med den svenske guitarist, Mats Ronander. De blev skilt i 1992 og havde i 1988 fået sønnen, Victor Ray Salomonsen. Som i parantes bemærket også er blevet musiker.

Siden var hun i fem år frem til 1999 kæreste med trommeslageren, Peter Schiøtz, som døde af kræft for et år siden.

Derudover har Sanne Salomonsen haft stribevis af mænd, blandt andre Thomas Eje, som jo også må siges at være noget ved musikken.

Læs mere om: