Skal du se med? Her skal Fyr & Flamme på scenen igen

Fyr & Flamme

Fyr & Flamme

Foto: Rasmus Laursen
Fyr & Flamme er klar til Eurovision Song Contest 2021, og allerede nu ved vi, hvornår duoen skal spille deres vindersang.

Det er en uge siden, at Fyr & Flamme blev udråbt som vindere af Dansk Melodi Grand Prix 2021.

De skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i maj, som forventes at blive afviklet med live-optrædener.

Nu er det afsløret, hvornår Fyr & Flamme skal på scenen første gang.

Anden semifinale

Eurovision Song Contest er delt op i to semifinaler, hvor de kvalificerede lande skal optræde.

35 lande deltager i de to semifinaler, mens de fem store nationer Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien, der allerede er kvalificeret til finalen 22. maj, også spiller. Derudover er værtsnationen Holland selvskrevet i finalen.

Den første semifinale er 18. maj og inkluderer Grand Prix-nationer som Sverige og Irland.

Fyr & Flamme brød ud i jubel, da de vandt Dansk Melodi Grand Prix 2021. Forhåbentlig er der grund til jubel, efter de i anden semifinale har spillet til Eurovision. 
Foto: Martin Sylvest/ Ritzau Scanpix

Fyr & Flamme brød ud i jubel, da de vandt Dansk Melodi Grand Prix 2021. Forhåbentlig er der grund til jubel, efter de i anden semifinale har spillet til Eurovision. 

Den anden semifinale er 20. maj, og her er Danmark – og altså Fyr & Flamme – repræsenteret. Her deltager lande som Grækenland, Island og Portugal også.

En sikker ting

Der arbejdes med en række forskellige scenarier for afviklingen af Eurovision Song Contest i Rotterdam. Det foretrækkes dog, at alle nationer kan optræde live.

Det er endnu ikke besluttet, hvilket scenarie det ender med, men herhjemme er DR trygge ved at sende Fyr & Flamme til Rotterdam.

- Modsat sidste år har arrangørerne i Holland denne gang haft mange måneder til at forberede sig på at afholde et show i en coronatid. De har udtænkt en række forskellige scenarier og lagt nogle køreplaner, de kan arbejde ud fra, alt efter hvordan situationen ser ud til maj. Men én ting er sikkert: Der bliver et Eurovision, og der bliver fundet en vinder, siger Jan Lagermand Lundme, DR’s Underholdningsredaktør, til DR.

Båndet optræden

Tirsdag var Fyr & Flamme tilbage på Grand Prix-scenen, hvor de lørdag 6. marts vandt Dansk Melodi Grand Prix 2021.

Ifølge nye regler skal alle deltagende nationer i Eurovision Song Contest optage en båndet optræden af vindersangen, som kan bruges i tilfælde af sygdom, rejserestriktioner eller andre Covid-19-udfordringer.

Men hvis coronavirus tillader det, vil Fyr & Flamme optræde live i Rotterdam til maj.

Spar op til 890 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Begge semifinaler og finalen i Eurovision Song Contest sendes direkte på DR.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden