5. apr. 2023
Af Majken Munk

Søren Torpegaard Lund stillede op til Grand Prix’et, og nu er der mere på vej

Søren Torpegaard Lund
Søren Torpegaard Lund
Foto: Mikael Rieck
I år sang Søren Torpegaard Lund sangen ”Lige her” ved Dansk Melodi Grand Prix, og nu afslører han, at der er mere på vej.

Søren Torpegaard Lund har en stor karriere i musicalbranchen.

For tiden er han en del af den nyeste opsætning af klassikeren ”Grease”, som snart tager på turné rundt omkring i Danmark.

Men han har også gang i sin egen musikalsk karriere.

Det oplevede de fleste, da han stillede op til Dansk Melodi Grand Prix 2023 med sangen ”Lige Her”, der var stærkt inspireret af den legendariske grand prix-klassiker ”Skibet skal sejle i nat”.

Nu løfter han sløret for, at der nok er mere grand prix-musik på vej.

- Jeg udkommer med noget musik om et par måneder. Det er noget i forbindelse med Melodi Grand Prix, og så kommer der noget efter det også. Det kommer der mere om senere, fortæller han lidt hemmelighedsfuldt til BILLED-BLADET.

Før der overhovedet er tid til det, skal Søren Torpegaard Lund lige en tur på scenen i flere forskellige musicals.

Og han er en meget travl person.

- Jeg er i gang med ”Grease” lige nu, og så skal jeg lave ”Dirty Dancing” også. Så jeg har to forestillinger inden ”Jersey Boys”, fortæller han.

Jesper Paasch, Mikkel Hoé, Søren Torpegaard Lund og Johannes Nymark spiller hovedrollerne i musicalen "Jersey Boys", der kan ses i efteråret. 
Jesper Paasch, Mikkel Hoé, Søren Torpegaard Lund og Johannes Nymark spiller hovedrollerne i musicalen "Jersey Boys", der kan ses i efteråret.
Foto: Gregers Overvad

Læs mere om: