TILLYKKE: Birthe Kjær fylder 67 år
Birthe Kjær tog selv hul på fødselsdagsfejringen i anledningen af sin 67-års dag.
Den folkekære sanger havde nemlig købt kage, som hun havde med til prøverne sammen med Aarhus Jazzorkester.
- Jeg har allerede fejret med Aarhus Jazzorkester, fortæller en glad Birthe Kjær, da BILLED-BLADET fanger hende på telefonen.
- Vi har haft prøver siden klokken 9, og jeg havde købt en kagekone, som vi kunne få til kaffen.
LÆS MERE: Stolt Birthe Kjær modtog Mylleprisen
Birthe Kjær fejres hele dagen
Fejringen stopper dog ikke her.
Når prøverne med jazzorkesteret er slut, skal Birthe Kjær hjem til sin søster og svoger, der disker op med lagkage og kaffe.
Senere står den på middag med familien på restaurant.
Prøverne med Aarhus Jazzorkester skal passes, fordi Birthe Kjær skal spille to koncerter med orkestret.