TILLYKKE: Hanne Boel fylder 60 år

Hanne Boel.

Hanne Boel.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Danmarks souldronning Hanne Boel kan den 31. august fejre, at hun runder et skarpt hjørne.

Hanne Boel blev født i Gladsaxe i 1957, og kan den 31. august fejre sin 60-års fødselsdag.

Sangerinden begyndte tidligt at interessere sig for musik, og i dag er det snart 30 år siden, at hun udgav sit første album, ”Black Wolf”.

Dengang skrev de fleste kunstnere på dansk, men Hanne Boel insisterede på at skrive sange på engelsk. Albummet endte hos et dansk pladeselskab, og så gik det stærkt.

Hanne Boel er Grammy-vinder

I 1989 vandt Hanne Boel en Grammy for Årets danske sangerinde, og senere blev hun hædret med fire Grammy’er for albummet ”Dark Passion”.

Den danske souldronning har haft en succesfuld karriere, og som sidebeskæftigelse har hun de senere år været professor på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Hanne Boel udgav senest et album i 2014, og tidligere på året udtalte hun, at hun vil i gang med at lave ny musik og satser på at have sit 18. soloalbum klar i foråret 2018.

Blev gift med sin manager

I 2016 deltog Hanne Boel i TV 2-programmet ”Toppen af poppen”, hvor en gruppe andre musikere fortolkede hendes musik.

Privat blev sangerinden i 1993 gift med sin tur-manager Søren Hasager. De har sammen sønnen Frederik.

Fra sit tidligere forhold med saxofonisten Bob Ricketts har Hanne Boel datteren Andrea.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden