TILLYKKE: Kandis-Johnny fejrer fødselsdag med familien
- I år tager vi det stille og roligt, jeg holdt jo stor fest sidste år, fortæller Johnny Hansen, da BILLED-BLADET 25. juli ønsker ham tillykke med de 51 år.
LÆS MERE: Slagelse Garden overraskede Kandis-Johnny på fødselsdagen
Dagen fejres blandt andre med Johnnys forældre og svigerforældre og nogle venner. Og så naturligvis fru Gitte og ægteparret fælles søn Nicklas på fire år, hjemme i Hurup, hvor Johnny Hansen bor med sin familie.
Armbånd fra fruen
- Jeg har allerede fået nogle fine gaver – blandt andet en B&O højttaler, nogle skjorter og et armbånd fra Gitte, fortæller Johnny Hansen og tilføjer:
- Gaven fra Nicklas og hans storesøstre, Cecilie og Caroline, får jeg i aften.
LÆS MERE: Johnny Hansen fra Kandis slapper af med håndværkerarbejde
Om der skal lagkage på bordet, er Johnny Hansen ikke sikker på.
- Men senere på dagen vil jeg da tro, at chefkokken - alias undertegnede - træder i karakter og går i køkkenet, mener fødselaren.
BILLED-BLADET ønsker hjerteligt tillykke med dagen.