TILLYKKE: Sanne Salomonsen fylder 61
Trods den modgang, der fulgte efter en blodprop i maj 2006, er hele Danmarks rock-mama tilbage i det univers, hun elsker: musikkens.
Og der er allerede turné-planer for det nye år, hvor Sanne Salomonsen skal ud at spille med start den 31. marts i Viften i Rødovre.
Men lige på kanten af det snart gamle år skal Sanne Salomonsen fejre sin 61- års fødselsdag fredag den 30. december.
Sanne Salomonsen: Succesrig karriere
Karrieren er lang og fyldt med succes. 16 soloalbum er det foreløbig blevet til. Det seneste i 2014, hvor Sanne Salomonsen udgav albummet ”Hjem 2014”.
Debutalbummet udkom i 1973 og hed slet og ret ”Sanne Salomonsen”.
NOSTALGI 1989: Hanne Boel ligger vandret (link fjernet)
I 1975 blev Sanne Salomonsen gift med bassisten Bo Stief, og ægteskabet varede til 1980, som også var året, hvor Sanne kom med i ”Sneakers”.
I 1985 giftede Sanne Salomonsen sig med den svenske guitarist, komponist, sanger og producer, Mats Ronander.
Parret fik i 1988 sønnen Victor Ray, og ægteskabet sluttede i 1992.
Ramt af blodprop
Den 5. maj 2006 blev Sanne Salomonsen ramt af en blodprop i hjernen, men var efter genoptræning tilbage på scenen 10. marts 2007 i Herning til Dansk Varmblods Galla Show.
Og i marts 2009 udgav hun albummet ”Unico” – opkaldt efter hesten Unico i Portugal, som hun købte i forbindelse med sin genoptræning.
Albummet lå på hitlisten et helt år, og singleudspillet ”Taxa” blev et kæmpehit.
I 2011 kom albummet ”Tiden brænder” – og så det seneste i 2014 ”Hjem 2014.
På tour i 2017
I 2015 deltog Sanne Salomonsen, sammen med den svenske sanger Marie Bergman, i det svenske Melodifestivalen.
Duoen blev nummer syv – ud af syv. Efter koncerten den 31. marts 2017 i Rødovre, kan Sanne i foråret opleves her:
Den 6. april Sønderborg, den 20. april Stor Vega i København, den 21. april Portalen i Greve, den 27. april Odense, den 19. maj Skovshoved Hotel i Charlottenlund og den27. maj på Refshaleøen i København.
LÆS MERE: Sanne Salomonsen: Siger tak for hver eneste dag
Et liv med kærlighed og fest. Se en række glimt af Sanne fra hun var helt ung til hun indtog tronen som Danmarks rock-dronning