Ukraine vandt Europæisk Melodi Grand Prix

Jamala ved Eurovision Song Contest 2016.

Jamala ved Eurovision Song Contest 2016.

Foto: AOP
Verdens største musik-konkurrence, European Song Contest, blev først afgjort langt over midnat. Vinderen blev ganske uventet Ukraine.

Det blev Sangen '1944' , sunget af Jamala fra Ukraine, der vandt finalen i Det internationale Melodi Grand Prix i Globen i Stockholm lørdag nat.

Præcis klokken 00.40 var afgørelsen klar, og indtil de sidste point blev givet, så det ud til at vinderen blev Australien, der længe førte afstemningen med point fra både juryerne og seerne.

Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!

Den glade vinder blev fundet godt en halv time efter midnat, hvor stemmerne blev talt op, mens sidste års vinder og dette års medvært, Måns Zelmerlöw optrådte med vindermelodien, Heroes, der vandt suværent sidste år og dermed bragte Eurovision Song Contest til Sverige for 6. Gang.

Først uddelte de 42 nationale juryer deres point til finalisterne, og derefter blev seernes telefonstemmer talt op.

LÆS OGSÅ: Eurovision 2016: Lighthouse X bliver i Stockholm

At den meget kontroversielle sang, der i virkeligheden handler om den russiske invasion af Ukraine vandt, betyder, at verdens største melodi-konkurrence næste år skal afholdes i Kiev.

De nye afstemningsregler betød, at Ukraine vandt med 534 stemmer, mens Australien kom på anden pladsen med 511 stemmer, fulgt af 491 stemmer til Rusland på tredje-pladsen.

Danmark sendte 12 point afsted til Ukraine fra fagjuryen bestående af Basim, Hilda Heick, Morten Specht, Jimmy Jørgensen og formand Kaya Brüel, men resultatet af deres afstemning blev fremført af den smukke DR-vært Ulla Essendrop.

LÆS OGSÅ: Eurovision 2016: Justin Timberlake underholder og Hilda Heick bestemmer

De 12 point hjalp Ukraine, der dog alligevel vandt højst overraskende, fordi seerne havde  Australien og Rusland som favoritter.

Jamala sang som nummer 21 af de ialt 26 finalister, men hun og hendes store stemme har gjort et stort indtryk på Grand Prix-fans overalt i verden og dermed løb Jamala med sejren i det meget spektakulære show som svenskerne serverede, fyldt med lyseffekter, ild, tåge, fyrværkeri, glimmervandfald og laserlys - og hundredevis af ellevilde og glade publikummer.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden