24. aug. 2022
Af Stine Ramlyng

Vild kærlighed: Så mange år har Keld og Hilda Heick været gift

Keld og Hilda Heick kan onsdag den 24. august fejre, at de har været gift i hele 54 år.

Keld og Hilda Heick fik første gang øjnene op for hinanden i 1961, og en lille uges tid efter kyssede de hinanden første gang.

De blev gift 24. august 1968 og kan derfor fejre smaragdbryllup næste år, når de runder 55 års ægteskab.

Kelds kusine gik i klasse med Hilda, og til en klassefest manglede de en høj fyr til at danse med de høje piger, og så blev Keld inviteret. Han havde på det tidspunkt allerede været forelsket i Hilda i mange år, da de havde gået på samme skole.

Lærte hinanden at kende som 15-årige

- Jeg var knapt 15, og Keld var 15, da vi lærte hinanden at kende, og da vi så når til min 18-års fødselsdag, så beslutter vi os for at vise familien, at vi mener det alvorligt, fortalte Hilda Heick i et stort interview med BILLED-BLADET i 2018.

Og resten er som bekendt historie. De to har været uadskillige lige siden både musikalsk og privat.

Sammen har de datteren Annette Heick, der har givet dem to dejlige børnebørn Eliot og Storm.

Se de dejlige billeder af parrets kærlighed i galleriet øverst i denne artikel.

Læs mere om: