Mandag, 2. januar 2023 - af Karina Didriksen

Nu er datoen fastlagt: Her skal Lise Nørgaard bisættes

Lise Nørgaard
Lise Nørgaard
Foto: Krestine Havemann
Forfatteren Lise Nørgaard døde den 1. januar og skal bisættes senere på måneden.

Lise Nørgaard døde om aftenen søndag den 1. januar, 105 år gammel.

Her blev det meldt ud, at ”Matador”-forfatteren skulle bisættes fra Sankt Pauls Kirke, og nu er datoen også fastlagt.

Lise Nørgaard skal bisættes lørdag den 14. januar fra Sankt Pauls Kirke i det centrale København. Det skriver TV 2 ifølge Ritzau.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det fremgår af en pressemeddelelse på vegne af familien.

Alle er velkomne

Det er sognepræst ved Sankt Pauls Kirke, Kathrine Lilleør, som forestår bisættelsen. Hun var nær veninde med Lise Nørgaard.

Ifølge pressemeddelelsen er alle, der har lyst til at sige et sidste farvel til Lise, velkomne, så længe der er plads i og udenfor kirken.

Sankt Pauls Kirke ligger få hundrede meter fra Amalienborg i det indre København.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden