2. sep. 2016
Af John Lautrup

Rumhelten Andreas Mogensen: Glæder mig til mere familieliv

Andreas Mogensen
Foto: Jeppe Michael Jensen
Andreas Mogensen, Danmarks første astronaut, flytter mandag til Houston, Texas. Og nu er bogen om hans rumfærd udkommet.

Andreas Mogensen var omgivet af familie og venner, da Industriens Hus i København lagde lokaler til en reception i anledning af hans nye bog "Min rejse til rummet".

Og netop sin højgravide hustru, Cecilie, og datteren, Emily, på snart tre år glæder Danmarks første astronaut sig til at få mere tid sammen med, når de på mandag flytter til Houston, Texas.

Andreas Mogensen: Houston kalder!

Her skal han de næste to-tre år fungere som en slags forbindelsesofficer mellem den europæiske rumfartsorganisation, ESA, og USAs tilsvarende organisation NASA.

Midt i november bliver den lille familie udvidet med en søn, hvis alt går efter planen.

- Det bliver rart at få lidt mere stabilitet ind i vores liv. Jeg skal stadig rejse en del, men hvor jeg hidtil har været væk mindst én gang hver måned, skal jeg nu kun rejse måske en gang hver tredje måned. Så vi får helt sikkert mere tid i familien, fortæller Andreas Mogensen.

Andreas Mogensen
Foto: Jeppe Michael Jensen

Han fastslår, at det har ændret ham mere som person at blive far end at opholde sig i rummet.

Dronning Margrethe møder astronaut igen

"Min rejse til rummet" har han skrevet i samarbejde med videnskabsjournalisterne Henrik Bendix og Thomas Djursing, og den fortælller om hans lange rejse fra drengeårenes drøm om at blive astronaut, til han sidste år blev sendt ud i rummet i en russisk Sojus-raket, der transporterede ham og to kolleger ud til den internationale rumstation, hvor han opholdt sig i otte dage.

Fredag den 2. september er der gået nøjagtig et år siden opsendelsen.

Læs mere om: