Mandag, 6. marts 2023 — af Julie Nolsöe

På vegne af dronning Margrethe: Landets revyer tog fusen på Torben Træsko

Torben Træsko/dronning Margrethe 
Torben Træsko/dronning Margrethe 
Foto: Birger Storm/Martin Høien
Cirkusrevyens direktør, Torben Træsko, blev i weekenden overrasket med en stor ære på vegne af dronning Margrethe

Gennem 38 år har Torben Træsko - som har det borgerlige navn Steen Torben Pedersen - været direktør i Cirkusrevyen.

Og det var netop i forbindelse med hans store arbejde med den populære revy, at han i weekenden blev hædret, helt uvidende om, hvad der ventede ham.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På vegne af dronningen

Søndag afholdte RevyDanmark deres generalforsamling, men for den 74-årige Torben Træsko skulle det vise sig at blive en helt særlig dag.

Det afslører Cirkusrevyen i et opslag på Instagram, som kan ses nedenfor.

Torben Træsko blev nemlig taget fusen på i en helt speciel og fornem anledning.

- Under RevyDanmarks generalforsamling søndag tog repræsentanter fra alle landets revyer fusen på Cirkusrevyens direktør Torben Pedersen, da han blev overrasket med udnævnelsen som Ridder af Dannebrog, lyder det i teksten, som fortsætter:

- På vegne af Hendes Majestæt Dronningen kunne RevyDanmarks formand Lars Arvad overrække Ridderkorset til Torben for de første 38 år som direktør i Cirkusrevyen.

For at kunne vise dig dette indhold, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Cirkusrevyen afslutter opslaget med at ønske Torben Træsko stort tillykke, og det må også siges at være noget af en ære, han nu er blevet tildelt.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden