Paprika Steen: Ked af at skuffe Mads Vad

Omdansen gik langt bedre for Paprika Steen og Mads Vad - og de gik videre til næste runde.

Omdansen gik langt bedre for Paprika Steen og Mads Vad - og de gik videre til næste runde.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Danseglade Paprika Steen har været syg af influenza og derfor mistet træningstimer sammen med Mads Vad inden fredagens quickstep i ”Vild med dans”.

Den hurtige quickstep kiksede flere gange for Paprika Steen, da hun sammen med sin dansepartner Mads Vad gik på gulvet som fjerde par i program otte af ”Vild med dans” 2014.

Resultatet var da også, at parret røg i omdans mod Helge Vammen og Sofie Kruuse.

Efter showet var Paprika Steen glad og lettet over, at hun og Mads Vad var gået videre.

- Men jeg var forvirret og ked af det overfor Mads, fordi jeg lavede fejl, fortalte Paprika Steen. Mads Vad var straks klar med trøstende ord:

- Det skal du ikke være. Jeg synes, du dansede en flot quickstep.

Omdansen var da også fejlfri, og de mange fejl i første omgang kan eventuelt hænge sammen med, at Paprika Steen i ugen op til showet har haft influenza.

- Ja, det har da kostet nogle træningstimer, erkendte skuespilleren.

Næste gange skal Paprika Steen og Mads Vad danse Paso Doble.

- Den dans har jeg ikke noget forhold til endnu – men det kommer, lovede Paprika Steen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden