14. maj. 2023
Af Catja Klarskov

Peter Mygind om sine fans: Sådan gør han forskel på mangemillionæren og alenemoren

Peter Mygind 
Peter Mygind
Foto: Martin Høien
Skuespiller Peter Mygind lægger ikke skjul på, at han gør forskel på sine fans.

Den garvede stjerneskuespiller Peter Mygind lægger bestemt ikke skjul på, at han gør forskel på sine fans, når de booker ham til et arrangement.

Af og til får ”Sommerdahl”-aktuelle Peter Mygind forespørgsler fra fans, der ønsker at booke ham til arrangementer. På listen over optrædener er blandt andet en brudgom, der hyrede skuespilleren til at holde hans tale til bruden. Det fortæller Peter Mygind i et interview med TV 2.

Selv om ”Nikolaj og Julie”-skuespilleren siger ja, hvis han har tid, så afslører han til TV 2, at man skal spare lidt op, hvis man vil have ham. Desuden løfter han sløret for, at han bestemt ikke kører med standardpriser.

– En enlig mor, der er social- og sundhedsassistent, får en anden pris end mangemillionæren, der vil give det til sin søn, der holder fest på et slot, siger han i interviewet.

Peter Mygind er efterhånden gammel i gårde. Han fik sit store gennembrud som Score Kaj i ”Score-Kajs scoreshow”, men har sidenhen spillet et hav af forskellige roller.

Lige nu kan man opleve ham som chefefterforskeren Dan Sommerdahl i hitserien ”Sommerdahl”, der bliver sendt på TV 2 Charlie og TV 2 Play.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: