18. jan. 2023
Af Regitze Ørnstrup Christensen

Anders Langballe har fået nyt job: Denne minister skal han arbejde for

Anders Langballe
Anders Langballe.
Foto: Hanne Juul
Den tidligere TV 2-profil skal prøve kræfter med politik fra den anden side af bordet end han ellers er bekendt med.

De fleste kender måske Anders Langballe fra TV 2, hvor han i en lang årrække arbejde som politisk redaktør. Det stoppede dog, da han i november 2018 fik flere blodpropper i hjernen og blev sygemeldt.

Siden er han med hård genoptræning vendt tilbage til arbejdslivet som blandt andet kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer og Dansk Ejendomsmæglerforening.

Nu er der dog endnu en gang nyt fra den tidligere TV 2-profil.

Han vender nemlig tilbage til Christiansborg, dog i en lidt anden rolle denne gang.

Han er nemlig startet som særlig rådgiver for den nye uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det bekræftede han ligeledes selv onsdag morgen, hvor han på Twitter skrev, at han i går, tirsdag, havde haft sin første dag som særlig rådgiver.

- Jeg har efterhånden prøvet en del på Slotsholmen. Men jeg har til gode at opleve systemet arbejde indefra. Det glæder jeg mig til at prøve. I går begyndte jeg som særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Læs mere om: