Anker Jørgensen får plads opkaldt efter sig

Anker Jørgensen og datteren Kirsten Helgheim

Anker Jørgensen og datteren Kirsten Helgheim

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den legendariske politiker Anker Jørgensen får nu opkaldt en plads efter sig i Sydhavnen i København, hvor han boede det meste af sit liv.

Efter politikeren Anker Jørgensens død i 2016 kom muligheden for, at en plads skulle opkaldes efter politikeren hurtigt på tale.

Først nu er det lagt fast, at to steder i Sydhavnen i København, hvor Anker Jørgensen boede det meste af sit liv, får navn efter ham.

Den Røde Plads på hjørnet af Borgbjergsvej samt Gustavs Bangs Gade i Sydhavnen vil således få navn efter den tidligere statsminister ifølge tv2.dk.

Pladsen ligger nær familiens hjem

Hans efterladte børn, Peter Kvist Jørgensen, Lars Kvist Jørgensen, Mette Kvist Jørgensen og Kirsten Helgheim, er tilfredse med udfaldet.

Sønnen Lars Kvist Jørgensen fortæller blandt andet, at pladsen er i nærheden af familiens gamle hjem.

 

I 45 år boede Anker Jørgensen nemlig på Borgbjergsvej, og de fleste i området havde et forhold til den afdøde.

Pølsevognsejer blev ven med Anker Jørgensen

På pladsen, der nu bliver opkaldt efter politikeren, lå desuden en pølsevogn, hvis ejer blev ven af Anker Jørgensen.

Der var tale om en italiensk mand, som var med som gæst ved politikerens 70-års fødselsdag, og derfor er det helt oplagt, at pladsen nu får navn efter Anker Jørgensen.

Der er lagt op til, at navneændringen vil træde i kraft den 1. oktober, og herefter vil Anker Jørgensens navn altså leve  i Sydhavnen.

LÆS MERE: Smuk sten på Anker og Ingrid Jørgensens grav

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden