19. nov. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Derfor kan Mette Frederiksen ikke møde dronningen på Amalienborg

Mette Frederiksen
Mette Frederiksen
Foto: Martin Høien
Det har på alle måder udviklet sig til en meget speciel fødselsdag for statsminister Mette Frederiksen, som i dag fylder 43 år.

Statsminister Mette Frederiksen, der fylder 43 år i dag, skulle klokken 11.00 i dag have været en tur på Amalienborg til dronning Margrethe for at ændre i regeringens sammensætning.

Det kommer dog ikke til at ske, fordi der er konstateret corona i Mette Frederiksens familie.

Mette Frederiksen ikke i nær kontakt

Det meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse, og derfor er dagens ministeroverdragelse udsat.

I meddelelsen fra Statsministeriet står der blandt andet, at ”statsministeren har ikke været "nær kontakt”, jf. Sundhedsstyrelsens vejledninger herom, med den pågældende".

Forsigtig statsminister

Mette Frederiksen vil ud fra et forsigtighedshensyn i dag blive testet, sådan at statsministeren ved en negativ test igen kan tage fat på sine fysiske forpligtelser så hurtigt som muligt.

Samtidig står det klart, at flere ministre skal tiltræde nye positioner senere i dag klokken 14.30.

Mette ringer til dronningen

I meddelelsen fra Statsministeriet kan man læse følgende:

På den baggrund forventes det for nuværende og foreløbigt, at statsministeren telefonisk præsenterer ændringer i regeringen for Hendes Majestæt Dronningen kl. 14.30. Derefter kan de tiltrædende ministre modtages af Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg. Ved et negativt testsvar vil statsministeren herefter, traditionen tro, præsentere de tiltrædende ministre for offentligheden på slotspladsen.

Læs mere om: