22. aug. 2023
Af Majken Munk

Er lige vendt tilbage fra en sygemelding: Nu får Jakob Ellemann-Jensen nyt job

Jakob Ellemann-Jensen
Jakob Ellemann-Jensen
Foto: Lars H. Laursen
Det er kun få uger siden, Jakob Ellemann-Jensen vendte tilbage på arbejde efter en længere sygemelding. Nu skal han have nyt job.

Det var i starten af august, at Jakob-Ellemann Jensen begyndte på arbejde igen.

Han har været sygemeldt i godt et halvt år.

Det har på ingen måde været en blød start for Venstre-politikeren, der måtte håndtere en større udfordring i Forsvarsministeriet, hvor han er minister.

Men nu meddeler Statsministeriet ifølge TV 2, at Jakob Ellemann-Jensen får nyt job.

For der sker en rokade i regeringen.

Jakob Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen bytter ministerium.

Det betyder, at Jakob Ellemann-Jensen nu bliver økonomiminister, mens han også beholder betegnelsen som vicestatsminister.

Troels Lund Poulsen bliver forsvarsminister i stedet.

På et pressemøde tirsdag morgen satte de to ministre ord på rokaden.

- Det er en beslutning, jeg har truffet i sidste uge, efter jeg kom tilbage fra min sygemelding, indleder Jakob Ellemann-Jensen.

Han forklarer, hvorfor han har taget beslutningen.

- Når jeg besluttet det skyldes det to ting. Det skyldes min kærlighed til finanser. Det skyldes min kærlighed til Forsvaret, fortæller han på pressemødet.

Jakob Ellemann-Jensen fortæller også, at han i kraft af sin stilling som formand i Venstre nyder godt af at sidde med indsigt i finanser.

Samtidig understreger han, at posten tager meget tid, og for tiden er Forsvarsministeriet en stor arbejdsopgave netop nu med krigen i Ukraine.

Læs mere om: