Mette Frederiksen afslører: Det ville hun lave hvis ikke hun var statsminister
Uge efter uge træffer Mette Frederiksen store beslutninger for landets fremtid. Men når det kommer til hendes egen fremtid, er det straks sværere.
I podcasten "Mads og A-holdet", der bliver sendt på podcasttjenesten Podimo, afslører hun, hvad hun ville arbejde med, hvis hun ikke var statsminister.
– Det er ikke så lang tid siden, at jeg skulle forholde mig til det (ikke at være statsminister længere, red.). Det er kun et halvt år siden, at der var folketingsvalg. Så jeg var da igennem øvelsen (om at overveje at finde et andet job, hvis ikke hun blev genvalgt, red.), fortalte Mette Frederiksen i podcasten.
– Hvis vi havde tabt det Folketingsvalg, der var sidste år, så var jeg nok blevet formand for Socialdemokratiet. Men jeg kunne også godt tænke mig at være folkeskolelærer, fortalte Mette Frederiksen.
Lige nu er fremtiden uvis for Mette Frederiksen, der lige nu blot koncentrerer sig om at være statsminister.
– Men hvad det præcis skal være, det ved jeg ikke. Men jeg bruger heller ikke meget tid på at tænke over det, fortalte Mette Frederiksen i podcasten, der havde besøg af Tommy Ahlers og Julie Rudbæk.