4. okt. 2022
Af Stine Ramlyng

Nu er det slut for Pia Kjærsgaard: Her er hendes efterfølger

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/iany.jpg
Foto: Martin Høien
Pia Kjærgsgaard har indtil i dag siddet i Folketingets præsidium, men fra i dag er det slut. Derfor er det heller ikke længere hende, der skal modtage de kongelige gæster. I stedet overtager en politiker fra Konservative.

Som en del af Folketingets ledelse, stod Pia Kjærsgaard klar til at modtage de royale gæster, da Folketinget i dag åbnede.

Det gjorde hun med et dybt nej for blandt andre prinsesse Benedikte, der også fik overrakt en buket blomster af den 75-årige garvede politiker.

https://imgix.billedbladet.dk/pid.jpg
Foto: Hanne Juul

Pia Kjærsgaar er ærgerlig

Men nu er det slut. For den mangeårige politiker og tidligere partiformand af Dansk Folkeparti har mistet sin plads i Folketingets ledelse, fordi DF ikke længere er blandt de fem største i Folketinget.

Og det er hun "ærgerlig over", "selv om hun har haft tid til at vende sig til det gennem længere tid", siger hun blandt andet til TV 2.

Mai får Pias plads

Pia Kjærsgaards plads i Folketingets Præsidium skulle gives videre til enten en fra Enhedslisten eller Det Konservative Folkeparti, som hver har lige mange mandater til at være Folketingets femte største parti.

Og lodtrækningen faldt altså ud til De Konservatives Mai Mercado, der nu træder ind i Folketingets præsidium, oplyser partiets pressetjeneste.

Mai Mercado er gruppeformand for De Konservative og tidligere socialminister.

Læs mere om: