23. maj. 2022
Af Karina Didriksen

Poul Nyrup Rasmussens rørende hyldest til Lone Dybkjær

Poul Nyrup Rasmussen.
Poul Nyrup Rasmussen.
Foto: Hanne Juul
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har oprettet en fond til ære for sin afdøde hustru, Lone Dybkjær.

Det var en rørt Poul Nyrup Rasmussen, som mandag den 23. maj stillede sig op og holdt tale på Christiansborg i en helt særlig anledning.

Datoen markerer hans afdøde hustru Lone Dybkjærs fødselsdag, og for at hylde hende har den tidligere statsminister oprettet en fond i hendes navn, ”Lone Dybkjær Scholarships”.

Fonden skal gøre det muligt for mindrebemidlede kvinder i Asien at søge støtte fra fonden til at videreuddanne sig, og det er en stor glæde for Poul Nyrup Rasmussen, at den nu er blevet en realitet.

https://imgix.billedbladet.dk/20220523_lhl3371.jpgxx_.jpg
Foto: Lars H. Laursen

En vigtig opgave

- Da jeg mistede Lone, skete der det, som der sker for andre, som har mistet deres allerkæreste: Hvad nu? Hvad bruger man sit liv til?, sagde politikeren efterfølgende til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Jeg har gennem mange år arbejdet for psykisk sårbare unge, men jeg kunne godt se, at der var andet, jeg kunne gøre. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville være med til at oprette et legat for kvinders uddannelse i Lones navn, tog jeg det til mig med det samme.

Parret var gift fra 1994-2020, og mange af deres tidligere kolleger og politikere var mødt op for at støtte op om den nye fond og arrangementet på Christiansborg.

Lone Dybkjær døde af kræft den 20. juni 2020. Den 23. maj ville hun være fyldt 82 år.

Læs mere om: