17. jul. 2015
Af Juliane Olsen

Ritt Bjerregaard har valgt livet i bredden i stedet for længden

Ritt Bjerregaard
Politikeren Ritt Bjerregaard har omprioriteret sit liv efter at være blevet opereret for kræft.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Politikeren Ritt Bjerregaard er ved at komme sig efter et hårdt kræftforløb, hvor hun har valgt kemobehandling fra, og hun ønsker nu at få det bedste ud af sin tilværelse med dem, hun elsker.

Den 74-årige S-politiker Ritt Bjerregaard fik i foråret konstateret kræft i endetarmen og blev efterfølgende opereret to gange.

Mens politikeren langsomt kom til kræfter efter operationen, traf hun et svært valg: Ritt Bjerregaard ville ikke gå ind et kemforløb, fordi hun vil leve et liv, hvor hun ikke er patient.

- Men som en af mine veninder sagde til mig: ”Du valgte livet i bredden i stedet for i længden.” Det er meget godt sagt, synes jeg, og det har jeg taget med mig, siger Ritt Bjerregaard i et interview med Alt for damerne.

LÆS MERE: Ritt Bjerregaard har sagt nej til kemobehandling

Ritt Bjerregaard prioriterer sit liv

Politikeren har i dag fået indopereret en stomi, og så har hun og hendes mand solgt de 16 tønder land store æbleplantage fra, fordi livet nu skal have andre prioriteter.

Ritt Bjerregaard har nu som erklæret mål, at hun vil nyde sine venner, sin mand og sin familie og prioritere sin tid benhårdt og så ellers tage livet, som det kommer.

Læs mere om: