16. jul. 2020
Af Christinna Braun

Så speciel var Mettes brudebuket

Mette Frederiksen og Bo Tengberg
Mette Frederiksen og Bo Tengberg
Foto: Søren Jul Lamberth
Statsministerens brudebuket var stor, smuk og vild, da Mette Frederiksen i går fik sin Bo Tengberg.

Kirkeklokkerne i den smukke Magleby Kirke på Møn ringede den 15. juli for statsminister Mette Frederiksen og Bo Tengberg, der gav hinanden deres ja efter længere tids venten.

Mette Frederiksen var iført en enkel og meget smuk brudekjole fra Grith Rahbek, mens den store og vilde brudebuket var en skøn farverig detalje.

Blomster fra Møn

Mette Frederiksen og Bo Tengberg har et varmt forhold til Møn, hvor de har et dejligt sommerhus, som de nyder at besøge. Det var derfor en fin detalje, at statsministeren havde valgt lokale blomster fra Møn, som Sara Mau smukt havde kreeret til en brudebuket.

- Den er meget Møn-agtig, sagde den stolte og lykkelige brud Mette Frederiksen, da hun viste den frem efter vielsen.

Den vilde buket i blå, lilla og grønne nuancer indeholdt blandt andet kinesisk hundetunge, løvemund og Nigella Hispanica.

https://imgix.billedbladet.dk/brudebuketten.jpg
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: