8. aug. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Ritt Bjerregaard fejrede guldbryllup med sin Søren

Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
50 år har ægteskabet mellem Søren Mørch og Ritt Bjerregaard varet, og det fejrede politikeren lørdag.

Selv ikke en kræftsygdom har kunnet stoppe den 75-årige politiker Ritt Bjerregaard, der lørdag kunne fejre sit guldbryllup med ægtefællen Søren Mørch.

Ritt Bjerregaard fik konstateret tarmkræft i foråret 2015, men det har altså ikke forhindret hende i at fejre den store dag.

- Det var dejligt at fejre guldbryllup i lørdags – 50 år med Søren – sammen med gode og kærlige venner. Tak for foto, Søren Svendsen, skriver Ritt Bjerregaard på sin Facebook-profil.

LÆS MERE: Ritt Bjerregaard har sagt nej til kemobehandling

Søren Mørch omfavner kærligt

På billedet, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses politikeren og historikeren Søren Mørch med store smil om munden.

Søren Mørch har lagt en kærlig arm rundt om skuldrene på Ritt Bjerregaard, mens Dannebrog vajer i baggrunden.

Guldbrylluppet er blevet fejret i selskab med venner og familie, få måneder efter Ritt Bjerregaard i maj fejrede sin 75-års fødselsdag.

Ritt Bjerregaard udgav selvbiografi

Som et led i kræftforløbet udgav politikeren desuden selvbiografien ”Erindringer”, hvor hun fortalte ærligt om sit åbne ægteskab.

Politikeren levede et aktivt pensionistliv, da kræften satte en stopper for hendes travle skema med mange gøremål.

Noget tyder dog på, at Ritt Bjerregaard igen har fået mod på livet, og i juni var hun blandt andet til Bruce Springsteen-koncert i selskab med Anne Linnet.

Læs mere om: