Simon Emil Ammitzbøl-Bille er blevet far til en datter

Kristine Rishøj og Simon Emil Ammitzbøl-Bille

Kristine Rishøj og Simon Emil Ammitzbøl-Bille

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Billes hustru Kristine har født en velskabt datter, oplyser han på Twitter.

Torsdag, 24. maj 2018 - af Juliane Olsen

Den 40-årige minister fra Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøl-Bille oplyste søndag på Twitter, at han er blevet far for første gang til en datter. Barnets mor er hans hustru, Kristine Rishøj Bille, som politikeren blev gift med sidste efterår, og de to besluttede ret hurtigt at udvide familien.

- Jeg er blevet far. Både mor og Lili har det godt, skriver Simon Emil Ammitzbøl-Bille på Twitter.

Ægteparret var venner i 15 år

Politikeren fandt sammen med Kristine Rishøj Bille, efter sin mands død i 2016, og her opstod en kærlighed imellem de to, der tidligere blot havde været venner. Faktisk havde ægteparret været venner i 15 år, før der voksede en romantisk atmosfære frem imellem dem, mens politikeren stadig var i sorg over sin mands død.

ABONNEMENT PÅ BILLED-BLADETSe alle vores tilbud her!

ABONNEMENT PÅ BILLED-BLADET
Se alle vores tilbud her!

Simon Emil Ammitzbøl-Bille var gift med den 18 år ældre Henning Olsen fra 2005 til 2016, hvor Henning Olsen døde efter længere tids kræftsygdom.

Simon Emil Ammitzbøl-Bille havde opgivet børn

Det overraskede de fleste, at han så hurtigt fandt kærligheden på ny og denne gang i en kvinde, men familieforøgelsen har været en stor og glædelig overraskelse. I flere år havde Simon Emil Ammitzbøl-Bille nemlig indstillet sig på, at han aldrig ville blive far, men livet tog altså en anden drejning.

En af dem, der har meldt sig i koret af lykønskninger på Twitter, er statsminister Lars Løkke Rasmussen, der ønsker Lili et langt og lykkeligt liv.