Per Stig Møller: Tænker på alt det, jeg ikke gjorde
Per Stig Møller, 74 år, er glad for, at han er sluppet ud af dansk politiks kløer.
Den tidligere udenrigsminister har haft en strålende karriere, men det er ikke den, han tænker på nu, hvor han i sit otium kigger tilbage.
Per Stig Møller tænker om natten
- Og dér er det så pludselig min erfaring, at det, jeg tænker på om natten, når jeg ikke kan sove, det er ikke, hvad jeg gjorde som politiker. Det er alt det, jeg ikke gjorde på det personlige plan. På det professionelle plan gjorde man det jo så godt, man kunne.
- I stedet kommer man til at tænke på ting, hvor man burde have været mere til stede. Hvor man burde have taget mere over i det private liv eller foretaget sig noget, som man ikke foretog sig, siger Per Stig Møller, som fornylig udgav sine erindringer "Dage og kampe".
Heri fortæller han blandt andet om alle de personlige tragedier, der har ramt ham gennem livet. Den største var tabet af sønnen, Asger Stig Møller.
LÆS OGSÅ: Per Stig Møller mistede sin søn
Læs det store eksklusive interview med Per Stig Møller i det nye BILLED BLADET, der kan købes fra torsdag 6. oktober. Her blotlægger han åbent og ærligt sine undladelsessynder i privatlivet.