3. aug. 2021
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Tommy Ahlers stopper i politik: Det skal han nu

Tommy Ahlers
Tommy Ahlers
Foto: Lars H. Laursen
Den tidligere minister og nuværende klimaordfører for Venstre har valgt at stoppe i Folketinget.

Han var en af de helt store stemmeslugere ved sidste valg, men nu har Tommy Ahlers valgt at stoppe sin politiske karriere og udtræde af Folketinget.

Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse.

Den tidligere ”Løvens hule”-iværksætter blev hentet ind som uddannelses- og forskningsminister i 2018, og i 2019 blev han valgt ind i Folketinget med hele 26.420 personlige stemmer.

Men nu har Tommy Ahlers altså valgt at stoppe i politik.

- Det her har været en meget svær beslutning for mig, og jeg har brugt sommeren på at tænke godt og grundigt over, hvad der var det rigtige, fortæller Tommy Ahlers i pressemeddelelsen.

Her fortæller han også, at han nu vil vende tilbage til erhvervslivet og iværksætteri og uddyber beslutningen om at stoppe således:

- Jeg er nået frem til, at jeg stopper i Folketinget. Dels fordi jeg gerne vil være med at levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere, og dels fordi jeg ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode ideer, skriver Tommy Ahlers.

Læs mere om: