Torsdag, 18. marts 2021 - af Stine Ramlyng

Kendispar køber svimlende dyrt rækkehus: Så vild er boligen

Le Gammeltoft og Tommy Ahlers

Le Gammeltoft og Tommy Ahlers

Foto: Lars H. Laursen
Tommy Ahlers og Le Gammeltoft har købt et 363m2 rækkehus på et af Danmarks dyreste adresser med kig til Operaen og royale genboer.

Den 42-årige direktør Le Gammeltoft og hendes 45-årige kæreste, iværksætter og politiker, Tommy Ahlers, overtager i denne måned deres nye, fælles bolig på én af Danmarks dyreste adresser, nemlig Holmen i København.

Svimlende 35 millioner kroner har parret betalt for det 363m2 store rækkehus, med smukt kig til Operaen, Amalienborg Slot og Marmorkirken i København. Det skriver ugebladet Se og Hør.

Tre etager, otte værelser og egen bådplads

Ifølge Se og Hør består rækkehuset tre etager med otte værelser, tre badeværelser og egen bådplads.

Parret stod frem som kærester i efteråret 2020 og har nu taget det næste store skridt sammen.

- Jeg glæder mig helt vildt til mit næste kapitel i livet - sammen med Tommy og vores i alt fire børn. Et kapitel som sammenbragt familie. Jeg er sikker på, at huset bliver fuld af musik, larm, kærlighed, grin og gråd. Lige som det skal være, har Le Gammeltoft tidligere udtalt om parrets fremtid. 

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden