Lotte Friis håber bryllup kan reddes

Lotte Friis.

Lotte Friis.

Foto: Thomas Laursen
Bryllupsdatoen er 27. juni, og 32-årige Lotte Friis afventer spændt, hvad statsministeren siger.
- Vi ser hvad Mette siger og indtil da afventer vi, fortæller P4-radioværten Lotte Friis til BILLED-BLADET.
 
 
27. juni skal hun og hendes forlovede, Christoffer Schnack Ringø, sige ja til hinanden, og alt er klar.
 
Foto: Claus Fisker
 
- Vi håber selvfølgelig, der er åbnet så meget op, at det kan lade sig gøre, lyder det fra Lotte Friis, der er en del af DR’s nødberedskab og derfor stadig er på job.
 

Ikke nemt at aflyse

- Vi har ikke flyttet bryllupsdatoen, for det er ikke sådan lige at aflyse.
 
Lotte Friis forklarer, at de steder, hvor der er bestilt, hvad der skal bruges til brylluppet, ikke vil aflyse, før det er blevet sagt, at man ikke må gennemføre.
 
 
- Det er jo fair nok, og vi har alt klar, så hvis statsministeren siger god for det, så kan vi godt gennemføre, selvom vi nok får lidt travlt, konstaterer Lotte Friis med et grin.
 

Invitationer er sendt ud

- Der er også sendt invitationer ud, så gæsterne ved også, de skal holde den dato åben, for der jo stadig er en mulighed for, at vores bryllup kan holdes.
 
 
Det forlovede par skal giftes i Egebæksvang Kirke i Espergærde, da de begge er vokset op i Nordsjælland.
 
I dag bor de i Århus-forstaden Tranbjerg, hvor de for nylig har købt hus.
 

Fra OL til Vild med dans

Lotte Friis er tidligere elitesvømmer. Hun indstillede karrieren i 2017. Hendes bedste resultat var en bronzemedalje i 2008 ved OL i Beijing. Året efter deltog i ”Vild med dans” sammen med Mads Vad, hvor parret dansede sig til en flot femteplads.
 
Foto: Hanne Juul
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden