21. sep. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Rørende årsag: Derfor sælger Malene Schwartz sine private malerier

Malene Schwartz
Malene Schwartz
Foto: Mikael Rieck
Se Malene Schwartz’ private malerier, der nu skal under hammeren.

Den 24. september kommer 39 værker, som er malet af Malene Schwartz, under velgørenhedshammeren.

Skuespilleren har nemlig valgt at donere sine egne malerier til fordel for ukrainske flygtningebørn i Danmark.

Auktionen finder sted i Svenske Villa i Bernstorffsparken, og i dagene inden vil malerierne være udstillet samme sted.

Malene Schwartz voksede op med en far, der var kunstmaler og kunstkritiker, og har derfor altid været omgivet af kunst, men det er blot nogle få år siden, at skuespilleren selv begyndte at male.

Hun havde dog aldrig regnet med, at hendes malerier skulle ses af andre!

- Jeg maler for min egen skyld og har aldrig drømt om, at mine billeder skulle ses eller vurderes af andre. Men jeg faldt for idéen om at udstille i forbindelse med en auktion, hvor hele provenuet ved salget kunne gå ubeskåret til et velgørende formål, her Røde Kors som støtte til ukrainske børn i Danmark, siger Malene Schwartz i en pressemeddelelse.

Det var Gentoftes tidligere borgmester Hans Toft, der i første omgang opfordrede Malene Schwartz til at udstille og sætte sine værker på auktion.

Og på lørdag bliver idéen så til virkelighed, når de 39 malerier bliver solgt på en velgørenhedsauktion under Jesper Bruun Rasmussens hammer i Svenske Villa i Bernstorffsparken kl. 14.

Du kan se nogle af Malene Schwartz’ private malerier her:

https://imgix.billedbladet.dk/kim_larsen._malene_schwartzjpg.jpg
”Kim Larsen”
Foto: Presse
https://imgix.billedbladet.dk/hu_hej_hvor_det_gaer_malene_schwartz.jpg
”Hu hej, hvor det går”
Foto: Presse
https://imgix.billedbladet.dk/eventyrskov_malene_schwartz.jpg
”Eventyrskov”
Foto: Presse

Læs mere om: