8. dec. 2021
Af Helle Skram de Fries

Sådan fejrer Line Baun Danielsen sin 60-års fødselsdag

8. december runder den tidligere tv-vært et skarpt hjørne.

I en årrække sagde Line Baun hver dag ”Go’ Morgen Danmark” og har i sin journalistiske karriere været vært på adskillige programmer.

I dag er hun selvstændig og har firmaet Lbd Kommunikation samt sin egen blog og et online træningsprogram på instagram.

Onsdag runder Line Baun Danielsen så de 60 år – i storform og med masser af aktiviteter i sit liv.

Fejres af familie og venner

Dagen skal fejres stille og rolig.

- Jeg holder noget reception for familie og venner. Den store fest venter jeg med til sommer. Jeg synes stadig corona spøger for meget, fortæller Line Baun Danielsen til BILLED-BLADET.

En milepæl

Tallet 60 tænker Line Baun Danielsen ikke så meget over og føler sig på ingen måde gammel.

- Men 60 er da en milepæl, erkender fødselaren.

Hun overvejer at rokere lidt rundt på sit liv, så hun får mere frihed, nu hvor hendes sønner, Rasmus på 20 og Emil på 25 er blevet voksne.

Se de skønne billeder med Line i galleriet øverst i artiklen.

Læs det store fødselsdagsinterview med Line Baun Danielsen, i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag 9. december.

Læs mere om: