28. aug. 2023
Af Julie Nolsöe

Sådan husker vi ham: De dejligste billeder af Eddie Skoller

De dejligste billeder af Eddie Skoller
Musiker og entertainer Eddie Skoller er sovet ind i en alder af 79 år efter et liv rigt på oplevelser

Musiker Eddie Skoller er død. Han sov stille ind på Rigshospitalet i København søndag den 27. august efter længere tids sygdom i en alder af 79 år. Ved hans side var hans nærmeste.

Det oplyser familien ifølge Ritzau.

Han efterlader sig fem børn og hustruen Dorrit Elmquist.

Bag sig efterlader den folkekære entertainer sig også et begivenhedsrigt liv, som udover familielivet og fire ægteskaber også har budt på store sejre i en flot karriere som musiker og entertainer.

Eddie Skoller blev født i den amerikanske delstat Missouri i 1944, men har boet i Danmark det meste af sit liv.

Drømte om at optræde

Allerede som barn drømte Eddie Skoller om at blive entertainer, og den drøm blev til virkelighed, da han i slutningen af 1960'erne begyndte at optræde.

Med humor og lune i sange som ”What did you learn in school today” og ”En enkel sang om frihed”, slog Eddie Skoller for alvor slog sit navn fast i danskernes bevidsthed.

I 1968 fik han sin debut i Tivolis Vise Vers Hus. Nogle år senere kom det første onemanshow, som han optrådte med i Odd Fellow Palæet.

Kærlighedslivet

Ved sin død efterlader Eddie Skoller sig sin store kærlighed, den 17 år yngre Dorrit Elmquist, som han giftede sig med ved et romantisk havebryllup i 2016.

Inden da havde parret været sammen i ni år, og de fik således 16 år sammen.

- Det var dejligt. Fjerde gang er lykkens gang, sagde Eddie Skoller dengang til BILLED-BLADET i forbindelse med den store dag, med henvisning til sine tre tidligere ægteskaber med Pia Skoller, Lisbet Lundquist og Sissel Kyrkjebø. Han understregede dog ved samme anledning, at giftermål ikke blev en rutinesag af den årsag.

I galleriet over artiklen kan du se en række dejlige billeder fra Eddie Skollers liv.

Læs mere om: