eddie skoller

Om Eddie Skoller

Edward "Eddie" Ralf Skoller er født 4. juni 1944 i St. Louis, Missouri, USA og er en dansk/amerikansk entertainer.

Eddie Skoller er søn af en svenskfødt mor. Faderen var en russiskfødt jøde. Han flyttede til Danmark i 1950, blev student fra Stenhus Kostskole 1963 og blev derefter uddannet økonom fra Handelshøjskolen i København 1966. Han fik job på Danfoss på Als, og er senere tre år i Bladkompagniet, men hans drøm var at blive entertainer.

1968 underskrev han sin første kontrakt og deltog i et show på DR, og debuterede i Tivolis Vise Vers-Hus med eget show i 1969. Eddie Skoller er kendt for sange som "I Middelhavet sardinen svømmer", "What Did You Learn In School Today" og "En Enkel Sang Om Frihed". Han havde en række meget populære soloshows i 1980'erne og meget tidligt i 90'erne, og spillede tillige rollen som pianisten Leo Mathisen i filmen "Take it Easy" fra 1986.

Eddie Skoller var gift med Pia Persson 1966-1975. De har to døtre. Derefter gift med skuespilleren Lisbet Lundquist 1983-90. De har en datter Marie. Han var tredje gang gift med den 25 år yngre norske sangerinde Sissel Kyrkjebø 1993-2004. De har to døtre.

Eddie Skoller har udgivet følgende plader og singler: "Sardinen Svømmer og Andre Sange" fra 1969, "Facetter" fra 1971, "En aften med Eddie Skoller" fra 1977, "Hugo og De Andre" fra 1979, "What did You Learn in School Today" fra 1980, "Eddie Skoller og hans 6-strengs Ènmands Band" fra 1982, "Eddie Skoller og Byens Bedste Backing Band" fra 1984, "Take it Easy" fra 1986, "Hugo's Home History" fra 1990, "Skoller på CD" fra 1991, "Eddie's Bedste" fra 1994, "Skoller i Tivoli" fra 1995 og "Eddie Skoller Best Of" fra 2006.

Eddie Skoller har også medvirket i følgende film og tv-serier:  "Hovedjægerne" fra 1971, "Take it Easy" fra 1986, "Kvinnen i mitt liv" fra 2003,  "Klovn" fra 2006 og "Manden med de gyldne ører" fra 2009.

 

Kilde: Wikipedia