7. sep. 2023
Af Majken Munk

Vidste du det? Sådan er Eddie Skoller i familie med Michael Meyerheim

Michael Meyerheim og Eddie Skoller
Michael Meyerheim og Eddie Skoller
Foto: Peter Grosen og Dan Mariegaard
Eddie Skoller, der bisættes torsdag, har en familiær relation til tv-værten Michael Meyerheim.

Entertainer Eddie Skoller sov stille ind efter længere tids sygdom den 27. august omgivet af sine nærmeste.

Han blev 79 år gammel.

Torsdag den 7. september bisættes han fra Messiaskirken i Charlottelund, som BILLED-BLADET har tilladelse fra familien til at overvære.

Det er dog måske ikke så velkendt, at entertaineren har en særlig forbindelse til tv-værten Michael Meyerheim.

Faktisk har han en familiær relation til ham.

Eddie Skoller er født i St. Louis i den amerikanske stat Missouri.

Han er søn af en svensk mor og en russiskfødt far.

Det er netop hans far, der er bindeleddet mellem ham og tv-værten.

For som seksårig flyttede Eddie Skoller og familien hjem til Danmark. Få år senere blev forældre skilt, fordi moren opdagede, at faren havde et ukendt ægteskab, hvor tre børn var blevet til.

Faren er udover at være far til Eddie Skoller nemlig også bedstefar til tv-værten Michael Meyerheim.

Læs mere om: