4. dec. 2020
Af Majken Munk

Satsede på filmrolle: Nu vender Vicki Berlin tilbage

Vicki Berlin vender tilbage til Odense Sommerrevy i 2021.
Vicki Berlin vender tilbage til Odense Sommerrevy i 2021.
Foto: Krestine Havemann
Mathilde Passer har valgt at trække sig fra Odense Sommerrevy 2021. Men revydirektør Lars Arvad har fundet en fremragende substitut.

Det har ikke altid været lige nemt for revydirektør Lars Arvad at få sat holdet til Odense Sommerrevy.

For Odense Sommerevy er igen blevet ramt af, at der med lys og lygte skal ledes efter en ny kvinde til holdet, da Mathilde Passer har ønsket at blive fritstillet.

Heldigvis har Lars Arvad fundet den helt rette til jobbet.

Vender tilbage

Det er nemlig en 'gammel kending', der vender tilbage til folden.

Lars Arvad skyndte sig straks at tage kontakt til Vicki Berlin, der har været en del af Odense Sommerrevy, siden den startede, dog med en pause i 2020.

- Vicki sagde ja med det samme, og hun glæder sig helt vildt til alligevel at være med i Odense Sommerrevy. Jeg er både glad og stolt over, at vi i Odense Sommerrevy så hurtigt kan supplere med en af Danmarks allerbedste kvindelige revyskuespiller. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne ønske mig en bedre erstatning, siger Lars Arvad i en pressemeddelelse.

International filmrolle

Vicki Berlin kunne ikke være en del af Odense Sommerrevy i 2020, fordi hun fik et tilbud, hun ikke kunnne takke nej til. Nemlig en rolle i en international film.

Hun har i forbindelse med beslutningen fortalt, at det absolut ikke var nemt at vinke farvel til Odense Sommerrevy, men at hun altid havde drømt om spille med i en international film.

Filmen er nu optaget og mangler kun at blive klippet færdig. Det betyder, at Vicki Berlin kan vende tilbage til revyscenen.

Et fantastisk hold

Vicki Berlin kommer altså til at overtage pladsen, som Mathilde Passer havde. Af private årsager har hun valgt at dedikere 2021 til sin familie.

Foruden Vicki Berlin består Odense Sommerrevy af et fremragende hold med navne som Thomas Mørck, Mette Marckmann, Stig Rossen, Henrik Koefoed og revydirektøren selv Lars Arvad.

Læs mere om: