24. okt. 2022
Af Julie Nolsöe

Sepp Piontek: Her er hans private kærlighed

Sepp Piontek
Sepp Piontek
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Den tidligere træner for det danske herrelandshold blev gift med sit livs udkårne for mere end tre årtier siden.

82-årige Sepp Piontek var landstræner for det danske fodboldlandshold fra 1979 og 11 år frem.

Her stod han på sidelinjen gennem i alt 105 kampe, mens de danske drenge kæmpede sig til 52 sejre, spillede 24 uafgjorte kampe og fik 39 nederlag.

På hans egen private sidelinje stod hans livs udkårne, Gitte Piontek, gennem det hele.

Med en baggrund som både professionel fodboldspiller og cheftræner i Tyskland, flyttede Sepp Piontek som 39-årig fra sit hjemland til Danmark i 1979 for at overtage stillingen fra den daværende landstræner Kurt Nielsen.

Sepp Piontek var dengang gift med en tysk kvinde, men kort efter sin ankomst til Danmark mødte han danskeren Gitte, og de to blev gift i 1980.

Gitte og Sepp Piontek til Lars Høghs bisættelse.
Gitte og Sepp Piontek til Lars Høghs bisættelse.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Gitte kommer fra Fyn og har arbejdet som folkeskolelærer.

Parret har sammen datteren Stephanie og bor i Blommenslyst nær Odense.

Læs mere om: