8. nov. 2012
Af af Karina Didriksen
Sonja Oppenhagens ægteskabsråd
Sonja Oppenhagen og Stig Christensen har været gift siden 2001
Foto: AOP
”Matador”-skuespilleren Sonja Oppenhagen fortæller, hvordan hun og hendes mand har holdt kærligheden i live i 20 år.
De sidste 20 år har Sonja Oppenhagen boet sammen med kapelmester Stig Christensen, og i 2001 giftede de sig. Hun er i en alder af 63 stadig smuk, rask og rørig, og både kroppen og kærligheden bliver vedligeholdt på en bestemt måde.
- Jeg har sagt til folk med stressede job, at de skulle tage en dukkert, før de tager hjem fra arbejde. Så ville der ikke være så mange skilsmisser, fortæller Sonja Oppenhagen til SE og HØR og fortsætter:
- Går man tung og trist ned for at bade, vender man glad tilbage. Det giver velvære, og éns sorger bliver ligesom lagt til side.
"Matador"-stjernen elsker at bade hele året rundt, og hun fortæller til ugebladet, at manden tager en morgenbadetur sammen med hende i havet, når de begge er hjemme om søndagen.