10. jun. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Alphabeat afslører: Derfor synger Kasper Schmeichel så godt

Alphabeat og Kasper Schmeichel
Alphabeat og Kasper Schmeichel
Foto: Hanne Juul og Mikael Rieck
Kasper Schmeichel synger for på Alphabeats nye fodboldsang "Danmark Dynamite".

”Re-Sepp-Ten” er Danmarks første officielle fodboldsang, og på det legendariske nummer fra 1986 er det Frank Arnesen, der synger for.

Til årets EM er der også lavet en fodboldsang. Alphabeat står bag nummeret ”Danish Dynamite”, og ligesom dengang for 35 år siden spiller landsholdet en fremtrædende rolle i nummeret.

Schmeichel har fået undervisning

Tre af landsholdsspillerne er i front, og popbandet er særligt imponerede over Kasper Schmeichel og hans sangteknik.

- Det viste sig jo, at Schmeichel synger fremragende. Han kom også til at afsløre i en sidebemærkning, at han har gået til sangundervisning, fortalte Anders Bønløkke, da ham og resten af Alphabeat var i Go’ morgen Danmark.

Med helt i front på EM-sangen ”Danmarks Dynamite” er også Pierre Emile Højbjerg og Yussuf Poulsen, men det var altså Kasper Schmeichel, der overraskede mest.

- Han synger virkelig godt og har en flot klang, lød det fra Alphabeat.

Man kan se og høre musikvideoen til ”Danish Dynamite” her.

Danmark spiller sin første kamp lørdag aften, og det er mod Finland.

Læs mere om: