26. jan. 2022
Af Majken Munk

Bent Nyegaard og Thomas Kristensen stopper: Derfor bliver det svært at sige farvel

Thomas Kristensen og Bent Nyegaard
Thomas Kristensen og Bent Nyegaard
Foto: Lars H. Laursen
EM i Ungarn er Bent Nyegaard og Thomas Kristensens sidste slutrunde som håndboldkommentatorer, og det er en svær afsked at tage for dem begge.

Kommentatorduoen Bent Nyegaard og Thomas Kristensen er lyden af håndbold.

De startede med at kommenteret håndboldkampe ved en slutrunde sammen i 2003.

Men efter knap 20 års samarbejde om håndbold stopper de med at kommentere håndboldslutrunder.

Er vemodigt

Bent Nyegaard og Thomas Kristensen tog den 13. januar hul på en håndboldslutrunde, der er noget speciel for dem.

Den markerer nemlig slutningen på deres samarbejde som kommentatorer.

- Det gode er, at der er tid til at forberede sig på det, men jeg vil sige, at bare det at sætte sig op i kommentatorboksen og vide, at det er den sidste kamp på dansk grund, er… jeg tuder ikke over det, men det nu specielt. For mig bliver det meget specielt, når vi har kommenteret EM-finalen, fortæller Bent Nyegaard til BILLED-BLADET.

- Det hører også med, at det er vemodigt. Vi kender jo alle sammen livet og hvordan det er. Jeg er vemodig og bliver mere og mere vemodig – det er helt klart – men jeg er også taknemlig overfor min arbejdsplads, uddyber han.

På toppen

For Thomas Kristensen bliver det også en svær afsked, men samtidig ser han også det positive i deres beslutning.

Kommentatorduoen stopper nemlig på toppen.

- Det vækker så mange minder, fordi det kommer så tæt på, og det bliver sindssygt vemodigt, men så har jeg også en stolthed og glæde inde i mig selv, der siger, at det et eller andet sted er fedt at få lov at slutte på toppen, fortæller Thomas Kristensen til BILLED-BLADET.

Læs hele interviewet med Bent Nyegaard og Thomas Kristensen i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag.

Læs mere om: