Bente Schmeichel følger sønnens succes: Super stolt af Kasper

Bente Schmeichel og Kasper Schmeichel

Foto: Jeppe Michael Jensen og All Over Press

Som mor til en af Danmarks helt store fodboldstjerner er Bente Schmeichel rystende nervøs og samtidig super stolt, når Danmark spiller deres VM-kampe.

Tirsdag, 26. juni 2018 - af Stine Ramlyng og Casper Nielsen

- Jeg har svært ved at være i min egen krop, når de spiller. Jeg ved jo også, at en milliard mennesker kigger med, og som målmand kan man altså ret hurtigt blive skurken, for de bolde knækker vist ret let i luften. Så jeg har det bestemt ikke godt i de to gange 45 minutter, hvor de spiller.

Ordene kommer fra Bente Schmeichel. Mor til en af de danske VM-helte, der netop nu er i Rusland for at spille sig - forhåbentlig - hele vejen til finalen. 

Der er forskel på, om det er mand eller søn

I følge Bente Schmeichel er der forskel på at se sin egen søn spille og sin daværende mand, Peter Schmeichel, Kasper far, dengang i '92.

- Det er bare noget særligt, når det er ens eget kød og blod. Det kan jeg også huske fra EM-semifinalen '92, hvor Danmark var i straffesparkskonkurrence. Min daværende svigermor var helt oppe og køre, mens jeg var mere cool og sagde "Den napper Peter da bare" (hvilket han også gjorde, red.), fortæller Bente Schmeichel til BILLED-BLADET.

Gense de skønne billeder af EM-heltene i 1992 herunder:

GALLERI: EM 1992

Ole Olsen