2. aug. 2013
Af af Hanne Rask

Bør Rory og Caroline Wozniacki slå op?

Rory McIlroy og Caroline Wozniacki.
Rory McIlroy og Caroline Wozniacki.
Foto: AOP
Debatten raser - ifølge eksperter ødelægger Caroline Wozniacki sin kærestes karriere.

Hvem skal ofre sig for hvem, eller skal de ganske enkelt droppe at være kærester?

Caroline Wozniacki og hendes kæreste Rory McIlroys privatliv er til debat både i USA og Danmark, hvor det har vagt opsigt, at golflegende Gary Player i et interview har sagt, at Rory skulle overveje at finde en kone, der var indstillet på at ofre sig for hans karriere.

Med andre ord skulle Rory altså overveje at droppe forholdet til sin kærlighed, tennisstjernen Caroline Wozniacki, hvis kampe han ofte overværer rundt om i verden. Gary Player har selv en kone, der har ofret sig for ham gennem hele deres ægteskab, og en sådan skulle Rory altså også tage at finde sig, mener Player. I følge ham var Rorys form upåklagelig i både 2011 og 2012, men i år har han været en skandale, hvilket meget vel kan skyldes, at han går lige så meget op i sin kæreste som i sin golfsport, og det er en skam, når nu ellers Rory har talent til at nå helt til tops.

Gary Players udtalelser har fået debatten til at rase, og den tidligere sportsjournalist og nuværende talkshow-vært Stephen A. Smith, er blandt andre blevet spurgt, hvad han synes om Gary Players udtalelser:

- Jeg er fuldstændig enig med ham. Rory har ikke været god det sidste år, og som mand bør han ikke skulle rejse verden rundt for at se sin kvinde. Hun må ogfå finde en måde at komme til ham på, mener Smith, der medgiver at Caroline meget vel er skyld i Rorys dårlige form.

Gary Player har dog siden sit offentlige angreb trukket lidt i land, og har været ude at sige, at han mener, Wozniacki er god for Rory McIlroy, og at han ønsker dem alt det bedste.

Ifølge Ekstra Bladet har Rory McIlroy selv følgende kommentar til Gary Players citater:

- Jeg ved ikke, hvad han har sagt. Jeg har først hørt det lige nu. Så jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg har masser af respekt for ham. Han er helt sikkert en, jeg ser op til, siger McIlroy.

Læs mere om: