
Christian Eriksens fremtid er uvis: Jeg er ekstremt bekymret

I slutningen af maj blev det meldt ud, at Christian Eriksen ville forlade den engelske storklub Manchester United efter et mindre succesfuldt ophold.
Siden da har den danske landsholdsstjerne været på jagt efter en ny klub, men selvom der har været mange rygter, er der endnu ikke noget på plads.
Og det er noget, der bekymrer den tidligere landsholdsprofil Thomas Gravesen.
For om ganske få uger begynder sæsonen i de største fodboldligaer, og til september venter der det danske landshold to vigtige VM-kvalifikationskampe mod Skotland og Grækenland.

Det er derfor ikke ideelt, at offensivspilleren stadigvæk er klubløs.
Til Viaplay udtaler Thomas Gravesen, at han er ekstremt bekymret over, at Eriksen potentielt går ind til de vigtige landskampe uden nogen opstart eller kampe for en klub.
Han undrer sig over, at Christian Eriksen endnu ikke har skrevet under med en ny klub og stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om han har mistet glæden.
For nyligt dukkede landsholdsstjernen op i en noget anden setting, hvilket du kan læse mere om herunder.
