26. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Danmarks dyreste ben stod næsten klar i startboksen i England: Rasmus Højlunds debut udsat i sidste øjeblik

Rasmus Højlund
Rasmus Højlund
Foto: Kaspar Wenstrup
I dag var det ventet det, at Danmarks dyreste fodboldspiller, Rasmus Højlund, skulle have debut på Drømmenes Teater, Old Trafford, i Manchester. Nu er debuten pludselig blevet udsat

Fodboldfans har hungret efter at se danske Rasmus Højlund, 20 år, gå på banen for den engelske storklub Manchester United, efter han blev købt for over 600 millioner kroner for et par uger siden.

Og nu så det endelig ud til, at Rasmus Højlund var klar til kamp.

Rasmus Højlund glæder sig at gå på banen

Den målfarlige dansker så ud til at være på holdkortet til eftermiddagens Premier League-kamp mellem Manchester United og Nottingham Forest.

Det skrev britiske medier som Manchester Evening News og Evening Standard.

Indtil videre har Rasmus Højlund plejet en rygskade, og derfor har han endnu ikke spillet for sin nye klub.

Til dagens kamp på Uniteds hjemmebane Old Trafford eller ”Theatre of Dreams” skulle Højlund i første omgang have taget plads på bænken, og det var ventet, at han ville blive sendt på banen i løbet af anden halvleg.

Men nu har United selv meldt ud, at Højlund venter med sin debut.

På sin hjemmeside skriver Manchester United, at Rasmus Højlund ikke er til rådighed for manager Erik Ten Hag lørdag eftermiddag.

Kampen kommer simpelthen for tæt på, at Højlund for første gang i United-karrieren fredag var i stand til at gennemføre en hel træning med sine nye holdkammerater - og derfor er Højlunds debutdag udsat.

- Vi forventer, at han i næste uge kan gennemføre en fuld uge med deltagelse i alle holdets træninger. Så han er meget tæt på at blive en del af truppen til kamp, siger Højlund hollandske træner Erik Ten Hag.

Læs mere om: